Nyhedsbrev
Hvem er vi

Beskrivelse af apoteket

Velkommen på Vojens Apotek – vi glæder os til at møde dig. Det er vores ambition, at du er kunde på et apotek, hvor du oplever høj faglighed, høj kvalitet og venlige medarbejdere, der sætter dig i centrum.

Vi tager hånd om dit helbred og giver gode råd om alt fra vitaminer, hudpleje, personlig pleje, håndkøbsmedicin og lægeordineret medicin.

På apoteket møder du kun faguddannede medarbejdere, der rådgiver dig i dybden med den faglige viden og menneskelige indsigt, som netop din situation kræver. Forvent derfor altid saglige, uafhængige og individuelle råd. Vær sikker på at et anbefalet produkt eller en anbefalet behandling bygger på et solidt erfaringsgrundlag. Det giver altid en god fornemmelse.

Den vigtigste ressource er apotekets medarbejdere. Der er i alt 37 medarbejdere på apotekets to afdelinger, og alle prioriterer kvalitet og service meget højt. Vi lægger stor vægt på at give en personlig og kompetent rådgivning til alle vores kunder og vi står klar til at svare på spørgsmål om sundhed, sygdom og forebyggelse.

Dit lokale apotek sætter kunden i centrum. Vi sørger ikke blot for saglig og faglig vejledning, men udbyder også løbende arrangementer inden for eksempelvis hudpleje og forskellige demodage.

Apoteket er total ombygget i foråret 2017, således at det fremstår lyst, venligt og moderne med gode muligheder for diskretion og en god kundeoplevelse. Vi har et særligt rådgivningsområde, hvor man sammen med en farmaceut eller farmakonom kan tale om sin medicin uden at andre kunder er involveret. Der er billeder fra apoteket her på siden.

Vojens Apotek er oprettet i 1922, åbnede i 1923 og havde adresse på Vestergade indtil 1995, hvor apoteket flyttede til de nuværende nye lokaler i Rådhuscentret. Vi er et apotek med stort opland og har håndkøbsudsalg i Sommersted, Bevtoft og Vedsted. Der er desuden flere læger, tandlæger og dyrlæger knyttet til området. Vojens Apotek tilbyder forskellige sundhedsydelser: Medicinsamtaler, Tjek på inhalation, dosispakket medicin og flere former for vaccination.

Vojens Apotek har også en afdeling, hvor der pakkes dosisruller, ikke kun til vores egne kunder i Vojens-området, men også til andre apoteker i hele landet. Vi har 5 pakkemaskiner og desuden er der fotokontrol af alle dosispakker - hertil har vi 2 kontrolmaskiner. Der pakkes til omkring 10.000 personer, både på plejehjem og hjemmeboende.

Vojens Apotek er, målt i omsætning, et af de største apoteker i Region Syddanmark. 

På gensyn på Vojens Apotek!